Igen i år drager Verdensballetten til det smukke Sostrup Slot og med slottets ikoniske vægge som forestillingens forrygende bagtæppe ser vi meget frem til at skulle genbesøge Djursland i de naturskønne rammer.

 
FORESTILLINGEN

I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der  med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontakte Billetten på: +45 70 20 20 96

 

Tilkøbsmuligheder

BALLETMENU PÅ SOSTRUP SLOT

billetkøb

Parken åbner for picnic klokken 16.30, og selve publikumsområdet åbner klokken 18.30.
Husk at medbringe billet enten på print eller digitalt. Forestillingen varer ca. to timer inkl. pause og starter præcist.

Af hensyn til den fælles oplevelse er det ikke tilladt at medbringe hunde.

Generelt

Sostrup Slot tilbyder naturligvis en gratis ledsager adgang til kørestolsbrugere mod forevisning af gyldigt ledsagerbevis. OBS ledsagerbilletter er kun muligt i udvalgte kategorier ift brandgange.

Kørestolsbrugere skal være særligt opmærksomme på, at underlaget er både groft grus og græs og derfor meget ujævnt

påklædning

Husk gerne varm påklædning i den danske sommer – måske endda et regnslag og et tæppe, I kan deles om på stolerækkerne.

Af hensyn til udsyn er paraplyer ikke tilladt.

Mad og drikkevarer

Der må ikke medbringes egne drikkevarer. Baren er åben fra kl. 17.00

SOSTRUP SLOT

Adresse

Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild
8500 Grenaa

Parkering

Der er gratis parkering i området og Sostrup Slot henviser til nedenstående parkeringsplan. Der vil være parkeringsvagter, som guider publikum på dagen.

Det er imponerende, at Verdensballetten kan blive bedre år for år.

Det er blevet en skøn tradition min søn og jeg deler.

Helt fantastisk - hele forestillingen og omgivelserne danner en smuk ramme.