BALLET VED SØLYST – DEN KGL. SKYDEBANE
Kom til premiere på Verdensballetten i Klampenborg nord for København, når Sølyst – Den Kgl. Skydebane endnu engang åbner dørene for en unik, udendørs forestilling, hvor ballet, opera samt klassisk musik sætter den danske natur i stævne – med Øresund som det fortryllende bagtæppe.
FORESTILLINGEN
I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.
Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.
Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.
I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.
Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontakte Billetten på: +45 70 20 20 96
Tilkøbsmuligheder
billetkøb
Parken åbner for picnic klokken 16.30, og selve publikumsområdet åbner klokken 18.30.
Husk at medbringe billet enten på print eller digitalt.
Forestillingen varer ca. to timer inkl. pause og starter præcist.
Af hensyn til den fælles oplevelse er det ikke tilladt at medbringe hunde.
Generelt
Verdensballetten tilbyder en ledsagerbillet til kørestolsbrugere eller handicappede mod forevisning af gyldigt ledsagerbevis. Kontakt venligst Billettens call center på: +45 70 20 20 96 for ”køb” af ledsagerbilletter.
Der er udendørs toiletforhold i parken.
påklædning
Husk gerne varm påklædning i den danske sommer – måske endda et regnslag og et tæppe, I kan deles om på stolerækkerne.
Af hensyn til udsyn er paraplyer ikke tilladt.
Mad og drikkevarer
Der må ikke medbringes egne drikkevarer, disse kan købes i baren på området.
SØLYST – DEN KGL. SKYDEBANE
Adresse
Sølyst – Den Kgl. Skydebane
Emiliekildevej 2
2930 Klampenborg.
Parkering
Der er gratis parkering i området, men ingen handicap-parkering. Er der behov for dette, bedes man komme i god tid for parkering tæt ved spillestedet.
Det er imponerende, at Verdensballetten kan blive bedre år for år.
- Gæst fra Skagen
Det er blevet en skøn tradition min søn og jeg deler.
- Gæst fra Sølyst
Helt fantastisk - hele forestillingen og omgivelserne danner en smuk ramme.
- Gæst fra Hindsgavl Slot