Verdensballetten byder for første gang velkommen til det enestående Fjordenhus på havnefronten i Vejle. Scenen sættes foran den dansk-islandske kunstner Olafur Eliassons ekstraordinære bygningsværk, og vi glæder os til at præsentere en unik balletoplevelse med foreningen af dans, kunst og arkitektur i verdensklasse, mens aftenhimlen spejler sig i fjordens blå vand.

 
FORESTILLINGEN

I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der  med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontaket Billetten på: +45 70 20 20 96

Tilkøbsmuligheder

REMOULADEN BALLETMENU

ENZO & C 3-RETTERS MENU

billetkøb

Husk at medbringe billet enten på print eller digitalt. Forestillingen varer ca. to timer inkl. pause og starter præcist.

Af hensyn til den fælles oplevelse er det ikke tilladt at medbringe hunde.

Generelt

Verdensballetten tilbyder en ledsagerbillet til kørestolsbrugere eller handicappede mod forevisning af gyldigt ledsagerbevis. Kontakt venligst Billettens call center på: +45 70 20 20 96 for ”køb” af ledsagerbilletter.

Vær opmærksom at underlaget ved Fjordenhus er brosten og asfalt.

Der er udendørs toiletforhold i området. Der forefindes desuden offentlige toiletter i Carlsberg-bygningen på Strandgade. Der er ikke offentlige toiletter i Fjordenhus.

påklædning

Husk gerne varm påklædning i den danske sommer – måske endda et regnslag og et tæppe, I kan deles om på stolerækkerne.

Af hensyn til udsyn er paraplyer ikke tilladt.

Mad og drikkevarer

Der må ikke medbringes egne drikkevarer, disse kan købes i baren på området.

FJORDENHUS, VEJLE

Adresse

Havneøen 1
7100 Vejle

Parkering

Der er begrænset parkering i området i Havneøens p-hus på Kahytten 2. Der er parkering for turistbusser i buslommer langs Strandgade. Parkering på Havneøen er forbudt, og der forefindes således ingen handicap-parkering. Er der behov for dette, bedes man komme i god tid, da af- og pålæsning er tilladt ved broen.

Det er imponerende, at Verdensballetten kan blive bedre år for år.

Det er blevet en skøn tradition min søn og jeg deler.

Helt fantastisk - hele forestillingen og omgivelserne danner en smuk ramme.